Handsker

Handsker

Anvendelse

ICM’s sortiment af beskyttelseshandsker skal beskytte hænderne mod de eksterne påvirkninger, som hænderne udsættes for på arbejdspladsen. Det kan være:
 
1. Mekanisk påvirkning, fx slitage, snit, stik m.m.
2. Kemikalier og mikroorganismer, fx syrer, baser, 
    organiske opløsningsmidler m.m.
3. Påvirkning fra temperaturer og optisk stråling, fx 
    kulde, varme m.m.
4. Ild, fx flammer, strålevarme, smeltning m.m.
 
Udover at være et værnemiddel kan beskyttelseshandsker have flere andre funktioner, fx at beskytte emner mod hudkontakt, sikre hænderne et bedre greb, absorbere sved, osv.
 
Uanset behovet, så skal løsningen kunne findes hos ICM. Sortimentet er bredt og henvender sig til den kvalitets-bevidste virksomhed, som ikke er bange for at prøve syntetiske alternativer til de gammelkendte læderhandsker, som bliver sværere og sværere at levere i fremtiden, og som kan svinge for meget i pris og kvalitet.
 
Ofte kan det være svært at vælge den rigtige handske, eller blot det rigtige handskemateriale, især hvis man arbejder med kemikalier og har særlige behov. Kontakt derfor vor ekspedition for råd og vejledning.
 

Relevante standarder

I overensstemmelse med det overordnede EU direktiv for personlige værnemidler, så inddeles arbejdshandsker i tre kategorier efter hvad de skal beskytte mod:

  
Kategori 1 (simpelt design)  

Til beskyttelse mod minimal risiko, fx støv og snavs. Kræver ikke særlig test og certificeres af producenten. Mærkes blot med CE symbol.
 

Kategori 2 (middelkompliceret design)

Handskerne er afprøvede og typegodkendte af et godkendt institut (notified body) iht. EN 420 samt en eller flere standarder, normalt EN 388 og EN 374.  Handskerne er mærket med CE symbol og piktogram der indikerer beskyttelsesfunktionen.
 

Kategori 3 (kompliceret design)

Handsker til risikofyldt arbejde fx håndtering af kemikalier. Handskerne er afprøvede og typegodkendte af et godkendt institut (notified body) – som i Kategori 2 – men handskerne gennemgår desuden jævnlig kvalitetskontrol. Handskerne er mærket med piktogram der indikerer beskyttelsesfunktionen og CE symbol efterfulgt af et fireciftret nummer, som henviser til det godkendte institut.
 
 
EN 420: Generelle krav til handsker
EN 388: Mekanisk påvirkning
EN 407: Varme og/eller ild 
EN 511: Kulde
EN 1149-1 og -2: Elektrostatiske egenskaber – Overflademodstandsevne og gennemgangsmodstand
EN 374-3: Kemikalier
EN 374-2: Væskegennemtrængning
EN 374-2: Mikroorganismer
EN 455: Medicinske engangshandsker
 
Se pdf for en mere omfattende beskrivelse af testprocedurer.