Profil
Vision og mål
ICM-ArSiMa ønsker at levere kompetenceløsninger inden for personligt sikkerhedsudstyr til store og mellemstore danske virksomheder.
Udbyttet for kunden ved at handle med ICM-ArSiMa skal være at få en løsning, der består af vejledning, produktforslag, uddannelse og service. Løsningen skal bære præg af kompetence, som for ICM-ArSiMa er:
- stor viden om
lovgivning og produkter
- et sortiment af høj kvalitet
- ekstrem fokus på service
- strenge krav til leveringssikkerhed
Vi vil fortælle kunderne om vore kompetencer via vort Sikkerhedskatalog, annoncer og lokal tilstedeværelse, enten via konsulenter, internettet eller forhandlere.
Marked, kunder og afsætningskanaler
ICM-ArSiMa henvender sig til industrien, byggeriet, shipping, offshore, brandvæsenet, forsvar & beredskab, medicinalindustrien & den hvide sektor samt firmaer med behov for udstyr til sikring mod arbejde i højden.
Salget sker både direkte og gennem forhandlere. Direkte kunder er typisk virksomheder med mere end 50 ansatte, som har store krav til viden og vejledning inden for ét eller flere produktområder.
Forhandlere er typisk leverandører af værktøjsartikler til industrien, fx Lemvigh-Müller, Brødrene Dahl og Dansk Jerncentral.
Logistik
ICM-ArSiMa har to store lagerbygninger beliggende i Hørsholm nord for København samt i Aabenraa. Det har altid været målet at kunne levere 90% af sortimentet fra dag til dag, blot ordren er modtaget inden kl. 14.
Bestillinger kan afgives per telefon, telefax, elektronisk eller som internethandel.
Levering kan ske gennem forhandlere eller gennem ICM-ArSiMa som dag til dag forsendelser eller ugentlige leverancer. Den primære speditør er GLS, men vi forsøger altid at finde den optimale logistikløsning for begge parter.
Historie
ICM så dagens lys i 1969, hvor en gruppe medarbejdere fra I.C. Møller A/S købte en lille afdeling fri af selskabet. Afdelingen handler med personligt sikkerhedsudstyr, og det ny firma fik lov til at kalde sig ICM, så de gamle I.C. Møller kunder følte en vis tilknytning.
Siden da har ICM Sikkerhedsmateriel A/S været i en rivende udvikling og er i dag en af de førende i branchen inden for personligt sikkerhedsudstyr. Fra starten var kernekunderne de danske skibsværfter, men i takt med at arbejdsstyrken på de danske værfter svandt ind, valgte ICM at fokusere mere på den brede industri, byggeriet og forhandlere.
I 1994 blev selskabet solgt som led i et generationsskifte, og siden har Jan Selchau været hovedaktionær og direktør for ICM Sikkerhedsmateriel.
De sidste 10 år har ICM undergået en væsentlig forandring. Kerneområdet er stadigt salg af personligt sikkerhedsudstyr til industri, byggeri og forhandlere, men nye produktområder til nye kundesegmenter er blevet tilføjet.
ICM har altid ligget i Hørsholm, ca. 30 kilometer nord for København, tæt ved Helsingørmotorvejen E47. På adressen findes kontor og lager samt et showroom, der fungerer som butik. Her er det muligt at få en personlig vejledning og demonstration af relevant sikkerhedsudstyr inden for normal åbningstid, som er mandag til fredag 8.00-16.00. ICM har desuden en serviceafdeling, som foretager reparation og eftersyn af udstyr.
Alt personligt sikkerhedsudstyr fra ICM er CE-mærket , jævnfør Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1273/96 (EU direktiv 89/686, 93/95, 93/68, 96/58).
ICM er medlem af BPA, Brancheforening for Personligt Arbejdsmiljø.




